Medicin og naturvidenskab

Når vi bliver syge, går vi til lægen og forventer en hurtig lindring eller helbredelse af vores lidelse. Vi er vant til, at lægen kan gøre noget ved næsten alle slags lidelser. Har vi problemer med hjertet, forventer vi at få piller, har vi ondt i knæet, forventer vi at få smertestillende medicin - og 'for nerverne' endnu et medikament til at berolige os eller gøre os lykkelige.

Som moderne mennesker er vi vant til, at alle slags forstyrrelser bliver behandlet af lægen - næsten på samme måde, som vi forventer, at mekanikeren reparerer en bule i bilen.

Og uden tvivl råder vi i vores tid over særdeles effektive lægemidler til at symtombehandle menneskets lidelser. Det er næsten altid muligt på kort tid at bringe en betændelse til ophør, dæmpe et angstanfald, lindre smerter eller beherske alvorlige komplikationer ved et syntetisk medikament.

Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at mange stærkt virkende medikamenter er resultater af en kemisk forskning.



Medicinens fremskridt skyldes ikke lægekunsten selv. Fremskridtene er et resultat af forskning inden for teknik, kemi og fysik. Dvs. fremskridtene bygger på naturvidenskab. Det er helt forståeligt og naturligt, at vi drager nytte af naturvidenskabens forskningsresultater.

Men på grund af denne udvikling er vi ved helt at tabe det menneskelige væsens enhed af syne. Som menneske får vi i dag sværere og sværere ved at finde en mening med sygdomme, der rammer os.

Vi ser mere og mere en sygdom udelukkende som et teknisk problem, en 'defekt', der er opstået uden vores egen skyld - en defekt, som skal repareres af lægen uden hjælp fra os selv. Vi har vænnet os til at betragte sygdomme som f.eks. fejl ved stofskiftet eller en uorden i kredsløbet osv.

Vi glemmer at spørge os selv og hinanden i forbindelse med sygdomme:
Hvem er det mon, der har styret forkert? Hvem har taget fejl?
 
Frit efter Otto Wolff, "Antroposofisk orienteret medicain og dens lægemidler"