Du kan trygt anvende blomsterremedierne alene eller sammen med andre behandlingsformer. Remedierne er helt igennem naturlige og ugiftige, de har ingen bivirkninger og er helt ufarlige og nænsomme over for mennesker, dyr og planter. Du kan ikke overdosere remedierne, og hvis du kommer til at give et forkert remedie, udebliver virkningen blot.
Dyr reagerer ofte hurtigt på korrekt valgte remedier. Virkningen kan indtræffe omgående eller i løbet af en dags tid, men der kan også sagtens gå længere tid afhængig af den konkrete problematik.